Dons som fornavn
Dons er sjældent brugt som fornavn. Dog kendes tre eksempler.
Det bedst dokumenterede eksempel er den Dons Jensen der blev født 20. juli 1894 i Torp, Bredstrup sogn, Vejle Amt. Navnet er dog med kongelig bevilling ændret den 29. oktober 1949 til Eli Dons-Jensen. På det tidspunkt boede Eli Dons-Jensen, M Rasmussensgade 4 A, i Nyborg. Bemærk at Dons nu med bindestregen må betragtes som et efternavn. En af Dons Jensens oldefædre er Mads Michelsen Dons.
Dons Malvine Nielsen, 6 år, født i Rødby, således oplyser folketællingen i 1885 for Sølvgade 101 i København. Jeg kan dog ikke finde hende (sandsynligvis hende og ikke ham) i Kirkebogen for Rødby. Heller i ikke i Nykøbing Falster hvor moderen oplyses født.
I folketællingen for 1890 optræder på adressen Vesterbrogade 57 i København Donsine Louise von Zepelin. Hun er født Krag i København og er 70 år. Gift med Wilhelm Otto Feldhein von Zepelin, 71 år, også født i København.